Rykkergebyret er ulovligt, hvis det er over 100 kr.

Renteloven § 9b stk. 2 fastslår, at en kreditor højst må opkræve 100 kr. pr. rykker, og at der højst må sendes tre rykkere for samme krav. Det giver et samlet rykkerloft på 300 kr. Hvis en parkeringsoperatør har taget mere, fx 500 kr. for ét "administrationsgebyr" eller 1.200 kr. for "inkassoudgifter", så er beløbet i strid med loven. Du kan kræve det overskydende refunderet.

Det her er en klagegrund, der ofte overses, fordi den ikke fjerner selve kontrolafgiften. Den fjerner kun de ulovlige sidegebyrer. Men det kan være meget penge. På en 750 kr. afgift, der er vokset til 2.500 kr. via tre rykkere á 600 kr., så er der 1.500 kr. i ulovlige gebyrer alene. Det er penge værd at kæmpe om.

Forbrugerombudsmanden har gentagne gange grebet ind. I 2024 og igen i februar 2026 har myndigheden offentligt fastslået, at SikkerParkering, nu Securitas A/S, og Aarhus Airport A/S overtrådte rentelovens regler ved at opkræve gebyrer over 100 kr. Det er det stærkeste fundament, du kan have for en klage.

På denne side gennemgår vi præcis, hvad rentelovens regler siger, hvordan rykker- og inkassogebyrer adskiller sig, hvilke konkrete beløb og praksis der ses i markedet, hvordan du formulerer indsigelsen, hvordan du kræver tidligere betalte gebyrer refunderet, og hvad du kan forvente, når sagen er sendt afsted.

Hvad renteloven § 9b præcist siger

Renteloven er den lov, der regulerer renter og gebyrer mellem private parter. § 9b stk. 1 fastslår, at en kreditor kan kræve gebyr ved udsendelse af rykker, hvis han har afholdt udgifter ved rykkerudsendelsen. Stk. 2 fastsætter loftet: gebyret må højst udgøre 100 kr. pr. rykker. Stk. 3 begrænser antallet af rykkere til tre, og kræver mindst 10 dage mellem hver rykker.

Det er hårde grænser. Loven er ikke fortolkningsåben på dette punkt. 100 kr. er den øvre grænse, ikke en rettesnor. Hvis du modtager en rykker med 200 kr. i gebyr, er der 100 kr. der er ulovligt. Hvis du modtager en rykker med 500 kr. i gebyr, er der 400 kr. der er ulovligt. Beløbet kan kræves refunderet.

En vigtig detalje. Loven taler om "gebyret", ikke om hvad operatøren kalder det. Operatører er kreative i deres ordvalg. De kalder det "administrationsgebyr", "service-tillæg", "inkassoomkostninger", "rykkergebyr", eller "ekstra omkostninger ved manglende betaling". Forskellige navne, men det er stadig et gebyr opkrævet i forbindelse med rykker for manglende betaling. Det er substansen, ikke etiketten, der afgør om reglen gælder.

Forbrugerombudsmanden har bekræftet denne fortolkning skriftligt. I sin udtalelse fra juni 2024 og igen i februar 2026 fastslog myndigheden, at SikkerParkering brugte begrebet "inkassogebyr" til at opkræve over 600 kr., men at det reelt var et rykkergebyr, og dermed underlagt 100 kr.-loftet. Sagen blev til en formel pressemeddelelse, og Securitas A/S, der havde overtaget SikkerParkering, måtte tilbagebetale forbrugere.

Det betyder for dig, at hvis operatøren har opkrævet noget der hedder "service-/administrationsgebyr" eller "inkassogebyr", og beløbet overstiger 100 kr., så er der grund til klage. Operatøren har bevisbyrden for, at gebyret falder ind under en anden, hårdere reguleret kategori, fx faktiske inkassoomkostninger via et registreret inkassobureau.

Forskellen på rykkergebyr og inkassoomkostninger

Det er to forskellige juridiske begreber, og de er reguleret hver for sig. Forskellen er afgørende, fordi reglerne giver forskellige beløbsstørrelser, og fordi en operatør, der blander begreberne, ofte er på den forkerte side af loven.

Et rykkergebyr er kreditors egen påmindelse om, at en regning ikke er betalt. Det er kreditor selv, der sender rykkeren, ikke et bureau. Reglen er entydig: max 100 kr. pr. rykker, max tre rykkere, mindst 10 dage mellem hver. Det er det eneste loft, og det gælder uanset om kreditor er en privat operatør, en virksomhed eller en kommune.

Inkassoomkostninger derimod, er udgifter til et registreret inkassobureau. De kan opstå, når kreditor efter rykkeproceduren overgiver kravet til en tredjepart. Inkassoomkostninger er reguleret af inkassoloven og bekendtgørelse 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inkassoomkostninger. Beløbet afhænger af kravets størrelse, men det er typisk 100-200 kr. for et krav under 1.000 kr.

Den vigtigste regel er denne. Inkassoomkostninger må først pålægges, efter at den lovbestemte rykkerprocedure er gennemført, og efter at der er sendt et inkassovarsel med 10 dages frist, jf. inkassoloven § 10. Hvis operatøren springer over rykkerproceduren og direkte sender et "inkassobrev" med store gebyrer, er processen i strid med loven, og gebyrerne kan afvises.

Mange operatører bruger denne fælde. De sender det de kalder "ét inkassobrev" med 600 kr. i gebyrer, uden at have sendt formelle rykkere først. Det er to ulovligheder samtidig. For det første mangler den formelle rykkerprocedure. For det andet er gebyret for højt, hvis det er et rykkergebyr, og det er ikke et lovligt inkassobeløb, hvis processen ikke er fulgt.

Den tredje kategori er retsgebyrer ved fogedretten. De er reguleret af retsafgiftsloven og er anderledes igen. Hvis sagen er gået i fogedretten, er gebyrerne fastsat administrativt og afhænger af kravets størrelse og rettens skridt. Det er sjældent angribeligt på principielt grundlag, men du skal vide, at det er en separat post.

Den fjerde kategori, som ofte forveksles, er gebyrer for selve den ydelse, der er aftalt. Hvis du fx har betalt for en parkering med en service-app, og appen tager et lille gebyr for transaktionen, så er det en aftalt udgift, ikke et rykkergebyr. Den slags gebyrer er ikke regulerede af renteloven § 9b, men kan være regulerede af forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven, hvis de er skjulte eller misvisende.

Den praktiske test, du selv kan lave, er denne. Hvis gebyret er pålagt, fordi du ikke har betalt rettidigt, så er det et rykkergebyr, og 100 kr.-loftet gælder. Hvis gebyret er pålagt, fordi sagen er overgået til et registreret inkassobureau, og bureauet sender et formelt inkassovarsel med 10 dages frist, så er det inkassoomkostninger reguleret af inkassoloven. Hvis gebyret er pålagt af en anden grund, fx for at "dække administrative omkostninger" generelt, så er det sandsynligvis et rykkergebyr i forklædning.

Konkrete beløbsstørrelser man ser i markedet

Hvad er typisk i den danske parkeringsbranche, og hvor ligger ulovligheden? Lad os tage de almindelige scenarier.

Den oprindelige kontrolafgift er typisk 750 kr. for en privat operatør. Det er det beløb, brancheforeningen Parkeringsbranchen Danmark har som kodeks-grænse. Nogle operatører ligger lavere, fx 590 kr., og enkelte ligger højere, fx 850 kr. Selve kontrolafgiften er ikke det, vi diskuterer her.

Hvis du ikke betaler inden for 10-14 dage, sender operatøren typisk en rykker. Lovligt gebyr: max 100 kr. Almindeligt set i branchen: 200-500 kr. Det er typisk her, ulovligheden begynder. En rykker på 200 kr. er 100 kr. for høj. En rykker på 500 kr. er 400 kr. for høj.

Hvis du stadig ikke betaler, sender operatøren ofte en anden eller tredje rykker. Hver må også koste max 100 kr. Hvis hver er 200-500 kr., så er ulovligheden multipliceret. Tre rykkere á 500 kr. er 1.200 kr. ulovligt opkrævet. Det er substantielle beløb, og det er det, der gør klagegrunden økonomisk relevant.

Når operatøren overdrager til inkasso, ser du typisk et "inkassovarsel" eller "inkassobrev" med 600-1.200 kr. i ekstraomkostninger. Hvis processen ikke er fulgt, eller hvis beløbet i realiteten er et rykkergebyr i forklædning, er det ulovligt. Det skal kræves refunderet, eller afvises hvis ikke betalt.

SikkerParkering var i 2024 det selskab, der mest synligt opkrævede gebyrer i strid med loven. Selskabet opkrævede typisk 600 kr. i "inkassogebyr" som anden eller tredje rykker, uden at sagen reelt var i inkasso. Forbrugerombudsmanden greb ind, og siden har Securitas A/S, der overtog selskabet, justeret praksis. Men gamle sager fra før justeringen kan stadig kræves refunderet, og det er præcis dér, en velbygget indsigelse rammer hjem.

Et eksempel fra praksis. En bilist modtog en kontrolafgift på 750 kr. fra SikkerParkering i januar 2024. Han betalte ikke rettidigt og modtog efterfølgende tre rykkere á 600 kr. Det samlede skyldige beløb var nu 2.550 kr. Han klagede med henvisning til renteloven § 9b og Forbrugerombudsmandens udtalelse. Resultatet var fuld refusion af 1.500 kr. i overskydende rykkergebyrer, mens selve kontrolafgiften forblev intakt. Sagen var afgjort på 6 uger.

Hvis du har modtaget en kontrolafgift fra en stor operatør som APCOA, Q-Park, ParkZone, OnePark eller EuroPark, så er den indledende kontrolafgift typisk lovlig. Det er rykkergebyrerne, der skal tjekkes. Tjek alle dine breve, summer gebyrerne, og tæl antal rykkere. Hvis summen er over 300 kr., eller hvis et enkelt gebyr er over 100 kr., så har du grund til klage.

Hvad du skriver i indsigelsen

Indsigelsen mod ulovlige rykkergebyrer skal være præcis i sin juridiske argumentation, fordi reglen er så hård. Strukturen er den samme som ved andre indsigelser, men formuleringen tilpasses.

Først identificerer du sagen. Sagsnummer, dato for kontrolafgift, dato for hver rykker, beløb på hver rykker, samlet opkrævet beløb. Tabelformen er nyttig her. Det får sagsbehandleren til at se mønstret.

Dernæst beskriver du faktum. Du modtog kontrolafgiften den og den dato, beløb 750 kr. Du modtog efterfølgende første rykker med 500 kr. i gebyr, anden rykker med 600 kr. i gebyr, og tredje "inkassobrev" med 800 kr. Det giver et samlet rykkerbeløb på 1.900 kr.

Tredje del er den juridiske argumentation. Du henviser til renteloven § 9b stk. 2 om 100 kr.-loftet. Du henviser til Forbrugerombudsmandens udtalelse fra juni 2024 og februar 2026 om SikkerParkering og Securitas. Du gør gældende, at rykkergebyrerne i din sag i alt skulle have været 300 kr. lovligt opkrævet, og at det overskydende beløb på 1.600 kr. er ulovligt opkrævet og skal refunderes.

Hvis "inkassobrevet" i realiteten ikke er et inkassobrev fra et registreret bureau, men en intern rykker fra operatøren selv, så gør du gældende, at det også falder ind under § 9b. Substans, ikke etiket.

Fjerde del er konklusionen. Du anmoder om refusion af det overskydende beløb til din konto inden 14 dage. Hvis operatøren afviser eller ignorerer kravet, vil sagen blive sendt til Parkeringsklagenævnet, eventuelt også til Forbrugerombudsmanden.

Femte del er bilag. Kopier af alle rykkere, kvitteringer for betaling hvis du har betalt, og evt. mail-korrespondance med operatøren. Det er det dokumentationsgrundlag, der gør sagen vandtæt.

Sproget skal være kort, neutralt og fri for følelser. Sagsbehandleren har set mange klager før, og en kort, klar formulering rykker hurtigere. Vi skriver alle indsigelser efter denne struktur, og vi kender de formuleringer, der virker bedst hos hver enkelt operatør.

Sådan kræver du tidligere betalte gebyrer refunderet

Hvis du allerede har betalt et ulovligt rykkergebyr, så har du stadig krav på refusion. Du skal ikke vente, og du skal ikke acceptere, at fordi du har betalt, så er sagen lukket.

Forældelsesfristen for tilbagesøgning af ulovligt opkrævede beløb er som hovedregel 3 år, jf. forældelsesloven § 3. Det betyder, at du kan kræve refusion af gebyrer, der er betalt inden for de seneste 3 år. Hvis det ligger længere tilbage, er kravet som hovedregel forældet, medmindre du har dokumentation for, at du tidligere har gjort kravet gældende. Du kan læse mere om forældelse på siden om forældelse af kontrolafgift.

Selve kravet om refusion sendes som almindelig skriftlig henvendelse til operatøren. Mail eller brev. Du henviser til de specifikke rykkere, beløbene, og lovgrundlaget. Du anmoder om refusion til din konto inden en konkret frist, fx 14 dage.

Hvis operatøren ikke svarer eller afviser, kan du eskalere. Den første eskalering er Parkeringsklagenævnet for 175 kr. i klagegebyr. Den anden er klage til Forbrugerombudsmanden, hvilket er gratis, men ikke giver dig direkte refusion. Forbrugerombudsmanden kan dog gribe ind generelt over for operatørens praksis, hvilket har vist sig at føre til store sammenløbende refusioner.

Den tredje eskalering er småsagsproces ved byretten. Hvis kravet er under 50.000 kr., koster det 750 kr. i retsafgift. Det er ikke økonomisk meningsfuldt for en enkelt rykker, men hvis du har 1.500 kr. i ulovlige gebyrer, og operatøren afviser, så kan retten være vejen.

I praksis sker refusion ofte hurtigt, når operatøren har set, at du har styr på lovgrundlaget. Det er sjældent, at en sag når til småsagsproces, fordi operatøren foretrækker at refundere fremfor at risikere en dom, der bliver offentligt kendt.

Forbrugerombudsmandens position og praksis

Forbrugerombudsmanden har siden 2014 været aktiv i parkeringsbranchen. Myndighedens position er, at branchen systematisk har opkrævet ulovlige gebyrer, og at lovens 100 kr.-loft skal håndhæves uden undtagelser.

I juni 2024 udsendte Forbrugerombudsmanden en formel pressemeddelelse om SikkerParkering ApS og Aarhus Airport A/S. Konklusionen var entydig: selskaberne havde overtrådt renteloven § 9b ved at opkræve "service-/administrationsgebyrer" på op til 600 kr., der reelt var rykkergebyrer. Selskaberne fik krav om at refundere forbrugerne, og praksis blev krævet ændret.

I februar 2026 fulgte myndigheden op med en ny pressemeddelelse, denne gang om SikkerParkering, der nu var en del af Securitas A/S, og Svea Inkasso. Konklusionen var den samme: ulovlige gebyrer over 100 kr. var opkrævet, og selskaberne havde også overtrådt inkassoloven ved at sende inkassobreve uden at den forudgående rykkerprocedure var gennemført.

Den retoriske og juridiske ramme er nu fastlagt. Forbrugerombudsmandens udtalelser er ikke domme, men de har stor vægt hos Parkeringsklagenævnet og hos byretterne, fordi de udtrykker myndighedens fortolkning af loven og bygger på konkrete sagsundersøgelser. Når du henviser til dem i din indsigelse, signalerer du, at du har gjort din research, og at sagen ikke kan afvises med standardformuleringer.

En vigtig detalje. Forbrugerombudsmandens udtalelser dækker ikke alle operatører. De er konkrete sager mod konkrete selskaber. Men princippet er almindeligt gældende, og en operatør, der hævder, at rentelovens § 9b ikke gælder for ham, har bevisbyrden. Det vinder han ikke nemt.

Hvis du har modtaget rykkere fra en operatør, der ikke direkte er nævnt i Forbrugerombudsmandens udtalelser, kan du stadig henvise til dem som princip. Det gør argumentationen stærkere, fordi du viser, at sagen ikke er enkeltstående, men en del af en branchepraksis, myndigheden har grebet ind imod.

Forskel mellem private operatører og kommuner

En central nuance: rentelovens § 9b gælder ikke for kommunale parkeringsafgifter. Kommunens afgift er en offentligretlig forpligtelse, ikke et privatretligt krav, og den er underlagt forvaltningsloven og særskilte regler om opkrævning af offentlige krav.

Det betyder konkret, at hvis du har modtaget en kommunal parkeringsafgift, fx fra Center for Parkering i København eller Aarhus Kommune, og der er pålagt rykkergebyrer, så gælder andre regler. Kommunens gebyrer er typisk regulerede af lov om opkrævning af gæld til det offentlige og af de bekendtgørelser, der udstedes derunder.

I praksis er kommunale rykkergebyrer typisk lavere end private operatørers, og de er sjældent angribelige på samme måde. Hvis du har en kommunal sag, så bør du i stedet kigge på muligheden for at klage over selve afgiften, fx via siden om mangelfuld skiltning eller siden om p-skive sat korrekt.

For private operatører er det renteloven, der gælder uden undtagelser. Det gælder uanset om operatøren er en stor virksomhed som APCOA eller Q-Park, eller en mindre lokal virksomhed. Reglen er entydig: max 100 kr. pr. rykker.

En anden nuance. Hvis du parkerer på et område, der er privat, men hvor kommunen har en aftale om håndhævelse, fx på et udlejet kommunalt areal med en privat operatør, så er det den private operatørs regler, der gælder for kontrolafgiften. Renteloven anvendes på rykkergebyrerne. Det kan være forvirrende, fordi pladsen ser kommunal ud, men juridisk set er det en privat aftale.

Tjek altid, hvem der har udstedt afgiften. Det fremgår af selve brevet. Hvis det er et privat selskab med CVR-nummer, så er det privatretlig regulering, og rentelovens § 9b gælder.

Hvad sker der efter du har sendt indsigelsen

Tre udfald er almindelige. Det første er fuld refusion, hvor operatøren accepterer argumentationen og overfører det overskydende beløb til din konto inden for 14 dage. Det er hyppigste udfald, når dokumentationen er på plads og henvisningerne til renteloven og Forbrugerombudsmanden er præcise.

Det andet udfald er delvis refusion, hvor operatøren tilbyder at refundere en del af gebyrerne, fx 50 procent. Det kan være et rimeligt forlig, hvis du vil undgå videre sagsbehandling, men det er ikke nødvendigvis det maksimale, du har krav på. Hvis sagen er entydig, så afvis tilbuddet og kræv fuld refusion.

Det tredje udfald er afslag. Operatøren fastholder, at gebyrerne er lovlige, ofte med argumentet om, at det er "inkassoomkostninger", ikke rykkergebyrer. Når du modtager afslaget, har du to valgmuligheder. Du kan acceptere og betale. Eller du kan eskalere til Parkeringsklagenævnet for 175 kr.

Parkeringsklagenævnets praksis i ulovlige rykkergebyrsager er overvejende klagervenlig. Nævnet har i flere afgørelser annulleret det overskydende beløb og pålagt operatøren refusion. Sagsbehandlingstiden er officielt 90 dage, men i praksis 4-7 måneder. Hvis nævnet giver dig medhold, refunderer operatøren beløbet plus dit klagegebyr.

Hvis du har en samlet sag med både en angribelig kontrolafgift og ulovlige rykkergebyrer, så bør du gøre begge dele gældende i samme indsigelse. Det er to selvstændige klagegrunde, men de kan håndteres parallelt. Hvis kontrolafgiften annulleres, så bortfalder også rykkergebyrerne automatisk. Hvis kontrolafgiften står, men rykkergebyrerne kendes ulovlige, så skal kun de overskydende gebyrer refunderes.

Edge cases og særlige situationer

Der er nogle scenarier, der kræver særlig opmærksomhed, fordi reglerne ikke er entydige eller fordi praksis varierer.

Den første situation er rykkere uden specifikation. Nogle operatører sender et samlet beløb uden at angive, hvilken del der er kontrolafgift, og hvilken der er rykkergebyr. Det er en formel mangel, fordi loven kræver, at gebyret er specificeret. Hvis du modtager et rykkerbrev med "samlet skyldigt beløb 1.450 kr." uden opdeling, kan du afvise det med henvisning til, at du har ret til at vide, hvad du betaler for. I praksis vil operatøren ofte sende en specifikation efter forespørgsel, og så kan du regne efter.

Den anden situation er successive rykkere uden lovlig pause. Reglen er, at der skal gå mindst 10 dage mellem hver rykker. Hvis du modtager rykker nr. 1 den 1. juni og rykker nr. 2 den 5. juni, så er rykker nr. 2 sendt for tidligt. Det gør den ikke automatisk ugyldig, men det gør det sværere for operatøren at hævde, at proceduren er lovligt fulgt. Hvis det sker konsekvent, kan du som klager tilføje det til argumentationen.

Den tredje situation er rykkere efter inkassoovergivelse. Når en sag er overgået til et inkassobureau, må operatøren ikke samtidig sende sine egne rykkere. Hvis du modtager både en operatør-rykker og en inkasso-meddelelse for samme krav, er der dobbeltopkrævning, og det er angribeligt. Det er nyttigt at tjekke datoer og afsendere på alle dine breve.

Den fjerde situation er kreditorflyt. Nogle operatører sælger eller overdrager fordringer til andre selskaber. Hvis du i juni modtog rykkere fra en operatør, og i september modtager nye rykkere fra et andet selskab for samme krav, så er kravet skiftet kreditor. Reglen er, at den nye kreditor ikke kan sende nye lovlige rykkere uden at have sendt sin egen rykkerprocedure først. Han kan kræve allerede pålagte rykkergebyrer, men ikke pålægge nye, før proceduren er fulgt fra hans side.

Den femte situation er udlandsadresse. Hvis du har skiftet bopæl til udlandet, og operatøren stadig sender rykkere til din danske adresse, så er rykkerne måske ikke korrekt forkyndt. Det er en formel mangel, og det kan være grund til at få sagen lukket. Hvis du har boet i udlandet i flere år, og operatøren først nu finder dig, så kan forældelse også være relevant. Du kan læse mere på siden om forældelse af kontrolafgift.

Den sjette situation er forligstilbud. Operatøren tilbyder fx, at hvis du betaler 1.000 kr. nu, så er sagen lukket. Hvis det samlede skyldige beløb er 2.500 kr., kan det virke som et godt tilbud. Men hvis 1.500 kr. af de 2.500 kr. er ulovlige rykkergebyrer, så er du reelt ved at acceptere at betale 500 kr. mere end det lovlige beløb. Regn altid efter, før du accepterer forligstilbud.

Hvad det betyder for dig, lige nu

Hvis du har modtaget en kontrolafgift med rykkere, så tag dig 5 minutter til at gennemgå tallene. Tæl gebyrerne. Hvis et enkelt gebyr er over 100 kr., eller hvis det samlede rykkerbeløb er over 300 kr., så er der sandsynligvis ulovligt opkrævet. Det betyder reelle penge til dig.

Det er det vi laver. For 99 kr. læser vi din sag igennem, vurderer hvilke gebyrer der overstiger lovens loft, formulerer indsigelsen med præcis henvisning til renteloven § 9b og Forbrugerombudsmandens udtalelser, og sender den til operatøren. Hvis du allerede har betalt, kræver vi refusion. Hvis du ikke har betalt, kræver vi nedsættelse til lovligt beløb.

Vi skelner mellem rykkergebyrer og selve kontrolafgiften. De to ting er separate, og de kan klages over hver for sig eller samlet. Hvis du har en mistanke om, at kontrolafgiften også er ulovligt udstedt, fx via ANPR-postudsendelse eller manglende skiltning, så bygger vi sagen op på begge grunde. Du kan se mere på siden om manglende håndhævelsesret, hvor vi behandler det grundlæggende krav om, at operatøren overhovedet har retten til at udstede afgift.

Eller du kan gå tilbage til forsiden og se de andre klagegrunde, vi arbejder med.

Spørgsmål og svar

Læs også

• Forældelse af kontrolafgift
• Manglende håndhævelsesret
• Manglende klagevejledning på afgiften
• Sådan fungerer Parkeringsklagenævnet
• Tilbage til forsiden